Reder.nu
aktueltNovember 2008
streg

Officiel godkendelse af terapeutuddannelsen

Den 1 november 2008 blev den 4-årige uddannelse som gestaltterapeut fra Nordisk Gestalt Institut officielt godkendt for sin kvalitet.

Det er ikke lige meget, hvem du giver adgang til dit liv
En psykiater, psykolog og socialrådgiver har en statsanerkendt uddannelse. Det har psykoterapeuter ikke, og klienter overlades til selv at finde vej på et bredt og broget marked. Det er ikke hensigtsmæssigt. Og det er nu ikke længere nødvendigt.

I 2004 begyndte et udvalg bestående af medlemmer fra Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet at fastlægge de kvalitetskrav, der skal opfyldes, før en privat psykoterapeutuddannelse kan opnå en officiel blåstempling af sin uddannelse. Helt i gestaltterapiens ånd om personligt ansvar har flere private psykoterapeutiske institutter valgt at deltage i denne omfattende, uvildige evaluering – deriblandt Nordisk Gestalt Institut.

Bedømmelsen sker ud fra 12 kvalitetskriterier, heriblandt optagelseskrav, uddannelsens struktur og indhold, underviserne, eksamen og intern kvalitetssikring. Mit institut, NGI, opfyldte samtlige ministerielle kriterier.
Det er jeg stolt af.

Vil du vide mere om denne evaluering af psykoterapeutuddannelserne, kan meget findes på www.reflektor.nu – det uvildige konsulentfirma, som har forestået processen.

Tilbage til oversigten over "aktuelt"
Tilbage til sektionen Andet.

 

Nordisk Gestalt Institut
Nordisk Gestalt Institut
i Fredensborg

Nordisk Gestalt Institut
Nordisk Gestalt Institut
set fra haven

tilbage til Gestaltterapi
 
til sektionen om Kommunikation

Alle rettigheder forbeholdes - Reder.nu